Indhold i dette
Nyhedsbrev- Træning for juniorer i april-juni
- Rødovre har 4 junior deltagere i danske mesterskaber
- Rødovre har 4 junior hold tilmeldt
SLTU
Træning for juniorer april-juni 2017Påskeferie holdes i hele uge 15, dvs. 10.-14. april, samt mandag den 17. april 2017 (2.
Påskedag). Der er standerhejsning fredag den 21. april 2017 kl. 17.00, hvor I er velkomne sammen med jeres forældre. I hele klubben glæder man sig over, at vi igen i år kommer til at spille udendørs tidligt
og i mere end 5 måneder. Og at der er 9 baner til rådighed mod 3 indendørs. Det giver flere spillemuligheder og det i frisk luft og sol!
Udendørs træning begynder i uge 17, dvs. mandag den 24. april, med
samme træningsplaner som indendørs. Fra mandag den 1. maj træder udendørs træningsplanerne i kraft. De nye træningsplaner slås op i klubhuset mandag den 24. april, samt lagt på nettet, når de
sidste tilretninger er foretaget.
Kontakt Einar Schwarz, hvis der stadig er noget, der mangler en afklaring her. Men 54 juniorer har fået deres plan på plads. Så skynd dig, hvis du stadig mangler at komme med i
træningsplanen! Der trænes dernæst 8 uger i ugerne 18-25 på alle hverdage. Eneste undtagelser er: Fredag den 12. maj, som er Bededag,
Torsdag den 25. maj, som er Kr.
Himmelfartsdag og fredag den 26. maj, Mandag den 5. juni, som er 2. Pinsedag. 
4 deltagere i Danske Mesterskaber for juniorer indendørsIndendørsmesterskaberne for juniorer – JuniorGPS - afvikles i år i
Hørsholm den 8.-16. april. Hørsholm-Rungsted Tennisklub lægger baner til. Rødovre har 4 spillere med: U12: Emil Vindberg Nielsen er i kvalifikation, U14: Karoline Joensen er i
kvalifikation, U16: I single er Sofie Vindberg Nielsen seedet som nr. 6 I double er Sofie seedet som nr. 2 U18: I single er Jonas Schwarz seedet som nr. 5 Og i double
er Jonas Schwarz seedet som nr. 3 Så måske skulle interesserede tage til Hørsholm i Påsken for at følge vores unge spillere dér. 4 juniorhold tilmeldt SLTU´s udendørsturnering 2017I år er der tilmeldt følgende hold: U12: Mixedhold i C-rækken,
U14:
Mixedhold i C-rækken, U16: Drenge i B-rækken, U16: Piger i B-rækken. Med venlig hilsen Rødovre Tennisklub |