Vi er gået indendørs! – lørdag den 1. oktober!
Sommervejret varede i
år ved hele sæsonen, så der næsten ikke blev brug for hallen i september måned. Det var især elitetruppen, der lagde de sidste 14 dages træning derover, for at træne på indendørsunderlag
så tidligt som muligt. Nu ser vi
frem til 7 måneder indendørs, hvor: Vi har 7 elitehold med hos DTF og SLTU: 3 damehold, det bedste i 2.
division; det næstbedste forfremmet til sjællandsserien, 4 herrehold; det bedste
debuterer i 1. division mod KFUM og tre 2. hold fra elitedivisionsklubber,
2 veteranhold
deltager som hidtil, 3 motionisthold deltager som hidtil; 1 hold sidder
over, Og et Golden Age-hold.
Der bliver altså rigtigt mange holdkampe at følge i Rødovre Tennishal til vinter. Følg med i nyheder på
hjemmesiden www.rt-tennis.dk. På medlemssiden er der for første gang næsten ”fuldt hus” den 1. oktober: Alt-i-Èn-festen den 24. september trak 60 deltagere på Espehus og flere endnu i klubhuset efterfølgende. Forplejningen og humøret var
i top. Bemærkelsesværdigt var det, at det største trækplaster næsten er skumboldturneringen i klubhuset med mindst 40 deltagere. Alle har chancen her, men eliten bevarede skinnet på næsen, idet Jonas vandt
over Nicholas med det største tilskuertal til en tenniskamp i Rødovre i år. Stor tak til det kvikke udvalg, der stod for årets højdepunkt rent festligt! Bestyrelsen arbejder med forskellige projekter, som
I kommer til at høre mere om senere: Vi har indgået sponsoraftale omkring køb af bolde, udstyr og klubdragter med Coolsport Denmark og Sportmaster i Hvidovrecentret. Den nye klubdragt tages i brug, når vi går udendørs til
sommer, Bestyrelsen, den 5. oktober 2016
|