
3. år i træk tidlig
sæsonstart!I år er der standerhejsning allerede torsdag den 21. april kl. 17.00, hvorefter der kan spilles 3 dage i Bededagsferien. Vi er atter begunstiget af et tidligt forår og af, at
Rødovre Kommune har ladet et firma gøre banerne tidligt klar. om til standerhejsningen, hør talen om den kommende udendørssæson og få en forfriskning i klubhuset. ”Røde Roger” VS ”Mørke Rasmus”: Kl. 17.30 - ca.18.15 er der et
opvisningssæt imellem den ”Røde Roger” - Martin Pedersen fra KB og RT´s Rasmus Schwarz på bane 5. 
Martin Pedersen & Rasmus Schwarz De bedste herrer og damer spiller samtidigt opvisningssæt på banerne 6 og 7 (single og/eller
double). Coolsport Danmark fremviser udstyr og tøj m.v. i klubhuset. Der kan spilles på banerne efter tur hele aftenen på de baner, der ikke er optaget af opvisning (bane 5, 6 og
/7). Det vil væremuligt at reservere baner selv fra fredag den 22. april. Velkommen den 21. april kl. 17.00 ved flagstangen.
Tennissportens Dag og nyt medlem?Vi minder også om Tennissportens Dag, lørdag den 30. april kl. 13.00-16.00, hvor nye medlemmer kan se, hvad vi kan tilbyde
dem. Hvis du vil vise vort tilbud til tennisinteresserede i din skole eller omgangskreds, kan du klikke for kontigenter og
træningsgebyrer her. Børn og unge kan henvende sig til Einar
Schwarz på 28 62 78 73 eller einar.schwarz@gmail.com. Så arrangeres der prøvetræning og der aftales træningsforløb og medlemskab direkte med ham. Vort tilbud om motionisttræning i forsommeren udsendes ultimo april.
Husk medlemsundersøgelsenMange medlemmer har allerede besvaret spørgeskemaet, men vi vil gerne have endnu flere til at tilkendegive deres synspunkter. Vi opfordrer derfor til at man bruger de 10-12 minutter det tager at klikke igennem
spørgsmålene – senest den 27. april. Med venlig hilsen Bestyrelsen i Rødovre Tennisklub |